Planter til haven – Køb planter, træer, buske og blomster på nettet

Nethandel skyder frem overalt, og alt kan efterhånden købes på internettet. Det samme gælder planter til haven og drivhuset. Flere og flere plantecentre og specialbutikker tilbyder dig nu at handle planter hjemme fra din lænestol.

Jeg har længe været fortaler for handel på internettet, og køber ofte på nettet. Derfor har jeg også med interesse fulgt med i at flere og flere planteskoler, plantecentre og netbutikker har åbnet op for salg af planter online.

Man har længe kunnet købe haveredskaber, belægningssten, granitskærver mv. Og det naturlige valg er derfor også at begynde at tilbyde planter, træer, buske, løg osv.

Som al nethandel er det nemt at handle, og man kan i ro og mag sidde hjemme i sin lune stue, og udvælge de planter man vil have i sin have.

Stort udvalg af planter på nettet

Det der først slår mig er at udvalget er rigtigt stort. Man kan finde de fleste almindelige planter til haven, og endda ofte mange eksotiske planter også. Det er nemt at navigere rundt og se billeder af de forskellige planter, og er vel en slags virtuel tur på planteskolen. Her vil man normalt også gå og kigge på billederne, og se på de enkelte planters udseende.

Men da man alligevel ikke altid vil kunne se planterne i fuldt flor, kan man jo lige så godt udnytte at nettet kan tilbyde mere information og flere billeder.

Mange af de online butikker fører de samme grupper af planter, hvor de mest gennemgående er: bunddække planter, buske, frugttræer, bærbuske, hækplanter, krydderurter, roser, stauder, rhododendron, træer og græs.

Her kan du købe planter, buske og træer online

Der findes flere butikker der sælger planter på nettet. Nedenstående liste er dem jeg umiddelbart har kendskab til.

Florashop – buske, stauder, træer – kort sagt alt i planter til haven!
www.florashop.dk

Gardenshop.dk – leverer kvalitetsplanter og -udstyr direkte til din have.
www.gardenshop.dk

HaveMarked.dk – hele Danmark’s havecenter og planteskole
www.havemarked.dk

Kridtvejs Planter
kridtvejsplanter.dk

Plantesamlingen.dk – stauder fra Himalaya, Kaukasus og Nordamerika
www.plantesamlingen.dk

Planteshop.dk – træer, buske, stauder, haveplanter og fliser på nettet
www.planteshop.dk

Plantertilhaven – din planteskole på nettet
www.plantertilhaven.dk

Plantetorvet – bredt sortiment af friske planter, leveret til døren
www.plantetorvet.dk

Også online køb af frø og løg til spiring

Mange af de online butikker der sælger planter, sælger også frø i alverdens afskygninger. Dermed kan du selv dyrke dine planter helt fra grunden af, og få lidt ekstra fornøjelse og hobby ud af det.

Blomsterløg og knolde til eks. stauder sælges der også mange af i de online butikker, og det er nemt at danne sig et overblik over de mange muligheder, ved at se på de forskellige hjemmesiders produktkataloger.

Planter til drivhuset skal ses

Snakker vi drivhusplanter som tomatplanter og agurker, så er de svære at opdrive på nettet. Det skyldes formentligt at de er mere skrøbelige, men jeg ved det ikke med sikkerhed.
Det gør mig dog ikke noget, for lige netop drivhusplanter, vil jeg gerne ud og kigge på selv. Så kan jeg bedre studere mulighederne, og finde de rigtige planter. Jeg går typisk efter de lidt mere kraftige og robuste planter. Det ville jeg ikke turde føle mig sikker på at få, hvis jeg købte drivhusplanterne online.

Mangler din butik på listen, eller har du erfaringer med køb af planter på nettet? Så del dine oplevelser med os andre, og smid en kommentar herunder.