Er du klar til foråret i dit drivhus?

Så begynder temperaturerne så småt at stige, og foråret er hastigt på vej. Efter en flot og lun afslutning på februar måned, kan man igen begynde at tænke på sit drivhus.

Hvad skal der plantes i drivhuset i år?

Hvad skal der dyrkes i år. Skal det være de sædvanlige afgrøder: agurker, tomater, pebre – eller skal man prøve at eksperimentere med andre planter og afgrøder.

Jeg eksperimenterende selv en smule sidste sæson, men især min omrokering af agurkernes placering faldt ikke heldigt ud. De gav ikke nær så meget som normalt, og var længere tid om at blive flotte. De ryger derfor tilbage i sydsiden af mit drivhus i år.

Men ellers er min plan nogenlunde samme taktik som normalt. Grøntsager som vi bruger, og som min datter på godt 3 1/2, kan gå og snacke af. Altså agurker og tomater, måske lidt ærter hvis der er plads. Og så godt med krydderurter.

Drivhuset skal gøres klar til foråret

Hvis du ikke gjorde dit drivhus rent efter sidste sæson, kan du godt overveje forårsrengøringen nu. Drivhuset har sikkert et grønt skær af alger og planter, og trænger til en grundig rensning, så det er klar til at du skal have plantet.

Se her gode råd til klargøring af drivhuset.

Klargøring af drivhuset – gør dit drivhus klar til den nye sæson

Inden den nye drivhussæson skal startes, er det vigtigt at du gør dit drivhus klar til den nye sæson. Drivhuset skal vaskes og gamle planterester fjernes.

Rengøring og klargøring af drivhus til ny sæsonNu nærmer den nye drivhussæson sig endeligt, og derfor er tiden ved at være inde, til at drivhuset skal have en forårsrengøring, så det bliver klar til den nye sæson.

Hvis du ikke har ryddet drivhuset for planter og planterester, skal du starte med det. Fjern de gamle døde planter, så drivhuset er så tomt som muligt. Fastboende planter i drivhuset renses ved at fjerne døde blade mv. Har du skjoldlus i drivhuset på eks. vinen, er det også et godt tidspunkt at fjerne disse på nu.

Har du mange planter i drivhuset, som er mugne eller har skimmel, skal du måske overveje at bruge en støvmaske, når du rydder drivhuset.

Rengøring af glasset i drivhuset

Når drivhuset er ryddet, er det blevet tid til at tage fat på glasset. Typisk vil dette være blevet grønligt af alger, som følge af en lang sæson.

Tag en balje og lav en spand med sæbevand. Du behøver ikke bruge en formue på en speciel drivhusrens. Jeg bruger selv brun sæbe, og følger anvisningen på beholderen. Herefter bruger jeg en stivbørstet kost til at putte sæbevandet på drivhuset med. Jeg tager som regelt en ”bane” eller to ad gangen, så sæben ikke når at tørre ind på glasset. Først putter jeg sæbevandet på glasset, lader det trække et øjeblik, og skrubber så vinduerne med kosten. Herefter tager jeg vandslangen og spuler de rengjorte baner, så alle sæbe- og algerester fjernes. Proceduren følger hele vejen rundt, så alle overflader får en tur.
Normalt plejer det at være nok for mig med en enkelt runde, men kan jo give det en ekstra tur, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Jeg tager altid en tur indvendigt i drivhuset også. Jeg har en enkelt vinplante stående, og bruger kapillærkasser, så jeg kan sagtens bruge samme sæbeopløsning indvendigt. Her passer jeg selvfølgelig på vinen, så den undgår at få alt for meget sæbe på sig.

Men ellers er det vigtigt at komme godt rundt med enten kosten eller en god børste. Få skrubbet godt i krogene og langs vinduerne i drivhuset, da det ofte vil være her skadedyr og planterester sidder. Spul herefter drivhuset god i gennem med vandslangen, så alt sæbe og planterester skylles ned.

Skal jorden i drivhuset skiftes?

Hvis du planter direkte i jorden i drivhuset, bør du også overveje om det er tid til at skifte jorden. Har jorden været brugt i nogle år, kan det være en fordel at skifte jorden i drivhuset ud med en ny gang muld. Virker dette for drastisk, kan du nøjes med at tage de øverste par centimeter jord, eller evt. nøjes med at gødske jorden. Enten ved brug af kompost, eller ved at anvende kunsgødning.

Jeg bruger selv kapillærkasser til mine planter, så jeg skifter aldrig jorden helt ud. Er den blevet lidt grøn i løbet af sæsonen og vinteren, kan jeg dog finde på at skrabe det øverste lag af. Ellers sørger jeg bare for at rive jorden godt igennem.

Start rengøringen af drivhuset om efteråret

Forårsrengøring af drivhuset er et godt til at gøre drivhuset endeligt klar til den nye sæson, men optimalt set bør du faktisk starte på klargøringen af drivhuset allerede om efteråret.

Jeg rydder selv drivhuset ud i efteråret, når sæsonen er slut og planterne ikke giver flere frugter og grøntsager. Her fjerner jeg alle gamle plantesække og planterester og kører det til det på vores lokale affaldsplads til haveaffald. Kapillærkasserne tømmes for vand, og stilles til tørring. Først på vinteren fjerner jeg de nu visne blade fra min vin, og sørger for at beskære vinen samtidigt, så den også er klar til den nye sæson.

Rengøringen af glasset i drivhuset gemmer jeg gerne til forårsrengøringen.